Møde den 17. September


(Ern_st) #1

Dato: 17. september 2018
Tidspunkt: 17:30
Sted: PROSA, Vester Farimagsgade 37A, 1606 København V

Deltager: Jakob, Jeppe, Jannek, Dennis, Jørgen, Niels B.,
Deltager på videoforbindelse:
Afbud:

Referent:
Dirigent:

Punkter til dagsorden:

  • budget? hvor meget har vi brugt pt. hvor meget har vi “tilbage”? (Jeppe)
    • skal vi ligge depositum/forudsbetaling for bornhack bus i år?
  • fastholdelse (Jeppe)
  • Debattørskolen
  • Overvåg_it til foråret 2019
  • Samarbejde med Jesper Arp om “IT grundviden” videoer til hr og fru DK (Jeppe)
  • Samarbejde med Dansk Metal (Dennis)
  • PROSA CTF med tilhørende kurser og meetups (Dennis)
  • PROSA LAN Party (Dennis)
  • Copenhagen WiFi Mesh network (Dennis)

Dagsorden

Tidspunkt Punkt Ansvarlig
17:30 Mad Alle
18:00 Debattøruddannelsen Jakob

Referat

Referat PROSA Ung 17.09.2018 klokken 17.30

Deltagere: Jeppe, Christoffer, Jannek, Niels B, Jørgen, Dennis, Jakob R

budget? hvor meget har vi brugt pt. hvor meget har vi “tilbage”? (Jeppe)
Anvendt ud af dags dato
Der er rigeligt med penge til overs for i år. Derfor besluttes det at vi betaler for leje af Sletten allerede i indeværende år. @jar effektuerer aftalen. @atboy undersøger om vi kan betale for Bornhack-bussen i år og om vi skal skifte fra Solibus til Molslinjen. Desuden tænker vi i nye sociale arrangementer, som vi kan betale os fra.

Skal vi ligge depositum/forudsbetaling for bornhack bus i år?
Se ovenfor.

Fastholdelse (Jeppe)
Vi snakker om, hvordan vi kan blive bedre til at fastholde folk. @jar ringer til Jonas og hører, hvordan det går og om han vil være med. Vi kan blive mere tydelige omkring at man kan deltage via videokonference og at der ikke er mødepligt til alle møderne. Vi får primært nye aktive ved at lave aktiviteter, som appellerer til folk. Desuden skal vi tænke i at stærkere samarbejde med PROSA/STUD. Det besluttes at vi tager ned til PROSA/STUD til deres træf den sidste weekend i oktober i Svendborg. @Ern_st melder sig til at tage af sted. @Skov vil måske også gerne med.

Debattørskolen
Vi takker ja til Anissis tilbud. Konsekvensen er at kronikformen udgår og vi arbejder mere løbende med de samme skriftlige tekster. @jar giver Anissi besked. Jakob sender to forslag til alternativt program ud: et der flytter programgang 3-4-5 og et der flytter programgang 3 alene. Deltagerne melder tilbage på mail og vi beslutter endeligt forløbet på den første kursusgang.

Overvåg_it til foråret 2019
Vi har Sletten booket i år og vi har mulighed for at man kan betale i indeværende år allerede. Dennis og Anders går videre med konkret teknisk indhold til Overvåg_it og mulige oplægsholdere. Jeppe og Jakob går videre med en generel beskrivelse af eventet samt den politiske del af programmet. Dennis går videre med merchandise. Jakob spørger Emil om et bud på illustrationer med overvågningstematik.

Samarbejde med Jesper Arp om “IT grundviden” videoer til hr og fru DK (Jeppe)
Jeppe har talt med Jesper Arp og Benjamin Bach om at lave it-videoer, som forklarer it-begreber til almindelige mennesker. Jesper Arp har kontakt til animator og instruktør. Vi holder et PROSA Ung møde med det projekt som eneste dagsordenspunkt. Morten Gejl, Dennis, Jørgen og Jeppe er interesseret. @Ern_st learer datoer og skriver til Jakob som indkalder mødet.

Samarbejde med Dansk Metal (Dennis)
Dansk Metal var på Bornhack og efterlyste et samarbejde med os i PROSA. @atboy skriver til Dansk Metal og hører om mulighed for fælles arrangementer.

PROSA CTF med tilhørende kurser og meetups (Dennis)
Dennis går videre med CTF og melder tilbage, når der er noget konkret at rykke på. Vi vil gerne fyre nogle arrangementer af så hurtigt som muligt.

PROSA LAN Party (Dennis)
Det kunne være sjovt at lave et LAN for medlemmer, gerne fra en fredag til en søndag. Kunne laves på tværs af landet. Kun for PROSA medlemmer. Vi er enige om at det er en god idé og vi smider den i idébanken.

Copenhagen WiFi Mesh network (Dennis)
Dennis og Jørgen går videre med muligheden for at se på et stort omfattende Mesh-netværk i Kbh eller andre steder i landet. Og tænker det ind i Overvåg_it programmet.

Evt. (biografarrangementer), prosaforum
Prosaforum – alle er betrygget omkring løsningen ag prosaforum. Jakob går videre med at overføre udgiften så Vidir ikke betaler den mere.

Kommunikationskanaler – mailisten for PROSA Ung virker ret død. Prosaforum kører på vores møder og et par nye aktive bruger den aktivt. Så har vi en ny facebookgruppe, men den har en klar overvægt af fynboer. Alle må gerne gå ind og smide relevante folk ind på facebookgruppen.
Vi beslutter at nedlægge maillisten og gå videre med Prosaforum, facebookgruppen og direkte mails til unge medlemmer i PROSA. Jakob sender en ’farvel’mail ud på mailisten.

Biografarrangement – @Ern_st og @heinzdmx brainstormer på nogle idéer til at få et filmarrangement rullet ud over hele landet.


(at-boy) #2

Jeg deltager

Et par punkter til dagsordenen

Samarbejde med Dansk Metal
PROSA CTF med tilhørende kurser og meetups
PROSA LAN Party


(at-boy) #3

Nårh ja endnu et punkt til dagsordenen

Copenhagen WiFi Mesh network


(Ern_st) #4

skriver du ikke dig selv op punktern på mødet så? :wink: den er gjort til wiki så du kan redigere :slight_smile:


(Ern_st) #5

@jar smider du referatet op i toppen? :slight_smile: meget gerne lave en @name ud for de punkter hvor den navngivne er ansvarlig :exclamation: